Den offentlige revision er organiseret meget forskelligt ved begyndelsen af det 21. århundrede.
Revisionen indgår i forskellige styringssammenhænge og tilgodeser forskellige formål og brugere. Samtidig er revisionen blevet mere standardiseret, idet den offentlige revision anvender internationale revisionsstandarder, som er inspirerede af den private sektor. Den offentlige revision som demokratiets kontrollant er under pres, og det efterspørges, at revisionen får en rådgivende rolle. Det rejser spørgsmålet, om den offentlige revisions funktion er at skabe politisk-administrativ gennemskuelighed og ansvarlighed eller at skabe en effektiv forvaltning gennem rådgivning og anbefalinger. Artiklerne sætter fokus på disse udviklingstræk og sætter dem til debat.
Bogen belyser disse emner ved at behandle spørgsmål som:
Hvad kendetegner offentlig revision i det 21. århundrede?Hvem udfører offentlig revision?Hvad er revisionspraksis og hvad bruges revisionsresultaterne til?Hvilke udfordringer står den offentlige revision overfor, f.eks. som følge af et ændret mediebillede, ændrede organisationsformer i den offentlige sektor og øget internationalisering?Hvilken funktion har den offentlige revision: demokratisk kontrol, konstruktiv rådgivning, eller er det en funktion, der først og fremmest skal skabe tillid til den offentlige forvaltning?Artiklerne er skrevet af forskere og revisorer. Forskernes artikler har et samfundsvidenskabeligt eller revisionsfagligt perspektiv og afspejler den internationale teoretiske debat. Praktikernes artikler bidrager med erfaringsbaseret viden om offentlig revision. Herudover er der et interview med Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), og politisk kommentator Hans Engell om offentlig revision i en medieskabt virkelighed. Forordet er skrevet af Mogens Lykketoft, der har oplevet den offentlige revision på første hånd både som minister, siden som statsrevisor og senere som Folketingets formand.
Redaktører
Bogens redaktører er Rolf Elm-Larsen, ekstern lektor i revision på Copenhagen Business School (CBS) og Gitte Korff, sekretariatschef hos Statsrevisorerne i Folketinget. Begge cand. scient. pol.
Målgruppe
Målgruppen er studerende bl.a. på revisorkandidatstudiet (stud. merc. aud.), statskundskabsstuderende (stud. scient. pol.) og journaliststuderende, revisorer, politikere og embedsmænd og forskere og andre med interesse for politik, forvaltning og revision.
- Autor
- Rolf Elm-Larsen og Gitte Korff (red.)
- ISBN13
- 9788761935489
- ISBN10
- 8761935484
- Auflage / Jahr
- 1 / 2015
- Verlag
- Karnov Group
- Bindung
- Paperback