Moderne ledere faciliterer. De gør det lettere for deres medarbejdere at bidrage konstruktivt i et engagerende fællesskab.
Gammeldags ”Her-bestemmer-jeg!”-ledelse har været på vej ud i årtier. Medarbejdere vil involveres, bruge deres faglighed og være aktører i eget arbejdsliv. Men mange ledere falder i den modsatte grøft med retningsløs og vag ”Hvad-synes-I-selv?”-ledelse. Den faciliterende leder viser en tredje vej, hvor styring og involvering går hånd i hånd.
Her er en lang række konkrete redskaber, lederen kan anvende til hverdagsmøder, beslutningsprocesser, implementering af forandringer oppefra og ideudvikling – og til de små samtaler i døren, når en medarbejder spørger: ”Har du lige to minutter?”
Bag det hele ligger et menneskesyn, hvor lederen-som-facilitator tilgodeser medarbejdernes behov for samhørighed, kompetence og autonomi og desuden sikrer psykologisk tryghed.
Ib Ravn, Nanna Munk, Kenneth Agerholm og Signe Bonnén er partnere i konsulenthuset FLOK.
- Autor
- Ib Ravn;Nanna Munk;Kenneth Agerholm;Signe Bonnén
- ISBN13
- 9788702413441
- ISBN10
- 8702413441
- Auflage / Jahr
- 1 / 2025
- Verlag
- Hans Reitzels Forlag
- Seitenzahl
- 268
- Bindung
- Hæftet