Energi eller kaos

Lige siden englandskrigene 1801-14 har kriser og krige rundt i verden påvirket Danmarks forsyning af energi. Så meget at staten har været nødt til at gribe ind for at undgå kaos.  England leverede fra 1805 kul til de nye dampmaskiner i Danmark. I krig gælder dog alle kneb, så derfor brugte englænderne deres leverancer af kul som våben i krigen mod Danmark. Nederlaget betød i 1814 et brud på unionen med Norge, og det kostede Danmark tømmer. Ved tabet af Slesvig-Holsten i 1864 forsvandt masser af tørv, så Danmark måtte i kraft af udlændinge effektivisere gravningen af vores egne tørv. Første og anden verdenskrig betød tab af store mængder engelske stenkul, så vi måtte bruge egne ressourcer af energi og hente brunkul i Tyskland. Koreakrig og Suezkrise ramte også vores import af energi. Under energikriserne i 1973 og 1979 mistede vi millioner af tons olie. Heldigvis fandt vi det selv i Nordsøen, hvor den lever længere end ventet. Kriserne betød også, at vi atter fik gang i produktionen af vindmøller. Senest har Ruslands krig i Ukraine påvirket forsyningen af energi til Danmark, så det efterhånden må stå krystalklart, at Danmark skal lære at producere vores egen energi – for evigt. Kongemagten og staten har i over 800 år grebet ind i den danske energiforsyning, for så vigtigt et emne drejer det sig om. Bogen beskriver med hovedvægt på Besættelsen og brunkul, hvordan staten har reguleret i en udvikling fra mangelvare til selvforsyning. Professor Brian Vad Mathiesen: Jan Svendsens serie om dansk energihistorie har været både informativ og tankevækkende.