Rygtet om Guds død

 Rygtet om Guds død er startskuddet til det moderne liv og grundlaget for  moderniteten, skriver sognepræst og forfatter Søren Matthiesen. Tanken om Guds død kommer først for alvor til at spille en rolle i og breder sig i det nittende århundrede, bl.a. som en konsekvens af tanken, at menneskers forestilling om virkeligheden kunne være et produkt af dets egen bevidsthed, og at GUD derfor døde – og dør! – hvis mennesker holder op med at tro … Søren Matthiesens bog leverer litterære analyser af 4 centrale skikkelser i opgøret, nemlig J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Fjodor Dostojevskij. Gennem fire litterære analyser når Matthiesen frem til, at tanken om Guds død bliver ubærlig, og at forfatterne så at sige punkterer på spørgsmålet, mest alvorligt vel Nietzsche, hvis dyrkelse af det frigjorte, dvs. moderne (over)menneske førte ham ud i sindssyge. I et slutkapitel beskriver Matthiesen, delvist i forlængelse af digteren Søren Ulrik Tomsen, hvorledes kulturradikalismen, for at kunne få regnestykkerne til at gå op – bliver nødt til at fremstille den moderne position som en offerposition, i stedet for – nøgternt – at fremstille den som det den i dag  er: den magthavende (og undertrykkende). Søren Matthiesens bog er et opgør med den moderne ateisme og dens følgesvende nihilismen og dekadencen.