Kort proces

Kort proces

Jentas
9788742605790
300,00 kr
Bruttopreis

 
William Benson er strafferetsadvokat. Med et vist særpræg. Han er selv dømt for mord. 
Sidste gang Tess de Vere så William Benson, var hun jurastuderende i praktik. Enogtyve år gammel blev Benson eskorteret væk fra anklagebænken i Old Bailey for at påbegynde afsoningen af en livstidsdom for mord. Han havde fortalt Tess, at han var uskyldig. Hun troede på ham. 
Seksten år senere overhører Tess et par højrøstede middagsgæster, der sidder og gør nar ad et nyankomment medlem af Londons advokatstand: et håbløst tilfælde, der kører sit eget show fra en gammel fiskehandel i Spitalfields. Samme aften træder Tess på ny ind i Bensons liv. Prisen for hans resocialisering – og adgang til advokatembedet – er en tilståelse: at påtage sig skylden for mordet på Paul Harbeton, hvis familie har svoret hævn. Benson er en udstødt. Regeringen vil lukke ham ned, og ingen rådgivende advokater vil engagere ham. Men han bliver understøttet af en mystisk velgører, og en desperat kvinde har søgt hans hjælp: Sarah Collingstone, der er mor til et barn med særlige behov, og som står anklaget for at have myrdet sin velhavende elsker. 
Det er en håbløs sag, og retssagen, som er Bensons første, begynder om to dage. Bevismaterialet er overvældende, men Collingstone sværger på – ligesom Benson gjorde flere år tidligere – at hun er uskyldig. Tess slutter sig til forsvarsholdet i et forsøg på at hjælpe Benson med at overleve. Men alt imens Benson ser mordsagen vride og vende sig i snart den ene, snart den anden retning, indleder Tess i al hemmelighed sin egen efterforskning. Hun er fast besluttet på at afdække sandheden bag Paul Harbetons død en ensom aften i Soho. 
Virkelighedstro skildringer, højt tempo og fængende fortællestil. Kort proces introducerer en ny krimiserie med to ukonventionelle advokater i hovedrollen, der begge er drevet til at bekæmpe uretfærdighed for enhver pris. 
”Fængslende … rigt forsynet med nøjagtige juridiske detaljer. Historien slipper aldrig sit tag i en.” - Daily Mail 
”Et actionspækket retssalsdrama.” - Sunday Times 
”En elegant juridisk thriller med nervepirrende retssals-action.” - Sunday Mirror 
”Benson er en fascinerende figur. Scenerne i retssalen er uimodståelige og byder på så mange twists, som man kunne ønske sig.” - Irish Times 
”Jeg fulgte hans modgang, prøvelser og endelige triumf med stor glæde. Dette usædvanlige retssalsdrama er kvikt i replikken, levende og opfindsomt.” - Literary Review 
”Slagfærdig dialog og snørklede handlingstråde … fængslende.” - The Times 
”[Kort proces] fungerer fremragende som et klassisk retssalsdrama, hvor intet er, som det ser ud – selvom det virkelig ser sådan ud. Men det, der gør denne bog særlig imponerende, er, at den har meget mere at byde på end et genialt plot. Den har også ægte sjæl, masser af interessante ting at sige om jura og en højst sympatisk, hårdt trængt helt i hovedrollen. Det forlyder, at ’en større tv-drama-serie’ allerede er under opsejling, og jeg vil tro, at vi kommer til at høre meget mere om William Benson i de kommende år.” - Reader’s Digest 
Bag pseudonymet John Fairfax står forfatteren William Brodrick, der blev født i 1960 i Bolton i Lancashire. Han studerede filosofi, teologi og jura, arbejdede med hjemløse i London og begyndte derefter at praktisere som barrister – procesadvokat – med tilknytning til et kontor på Newcastle-upon-Tyne. Han er forfatter til seks romaner om fader Anselm, som han vandt The Crime Writers Association Gold Dagger Award for i 2009 samt Granice Crime Fiction Award i 2012, og hans første roman blev udvalgt til den populære Richard and Judy Book Club Selection. Han er gift, har tre børn og bor i Frankrig.
Autor
John Fairfax
ISBN13
9788742605790
ISBN10
8742605792
Verlag
Jentas
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.