Kriminalkommisær Adamsberg er tilbage og efterforsker hele tre mordsager, hvor mindst én ting gør sig gældende for dem alle: Intet er hvad det ser ud til.
Fred Vargas har skrevet en ny suveræn krimi om kommisær Adamsberg. En gammel kvinde er omkommet, kvalt i en brødkrumme. En industrimagnat er fundet dræbt i Paris i sin udbrændte Mercedes. Og i den normanniske by Ordebec, har den unge pige Lina set "Den Rasende Hær" vandre igennem byen. Alle på egnen ved, hvad det betyder: Hæren, hvis eksistens går tilbage til det 11. århundrede, består af døde sjæle og enkelte levende, som den samler op på sin vej. Legenden vil, at disse skal dø.
Pressen skriver:
» … en legende nydelses- og stemningsfuld krimi med særpræget persongalleri og originale plot.«
***** - Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet
»Vargas serverer igen en velsmagende ragout med alt muligt sødt, surt og spændende som substans og persongalleri … et originalt plot med en vedvarende og inciterende tone af både spøg og skæbne.«
***** - Bo Tao Michaëlis, Politiken
»Fred Vargas er virkelig i hopla, og Adamsberg så herlig »distræt«, som han plejer. Det er en fantastisk historie, fuld af humor … «
- Søndag
»Vargas adskiller sig fra massen af krimiforfattere ved sin sproglige elegance«
***** - Thomas Ærvold Bjerre, Fyens Stiftstidende
» … en vidunderlig, vanvittig og helt igennem vendt-på-hovedet-krimi.«
***** - Merete Reinholdt, Berlingske
»Jeg er forelsket i Fred Vargas …Vargas er altså noget helt usædvanligt; med et rigt, parisisk persongalleri, der trækker sære, stedvis knarvorne og altid egensidige tråde til alle egne af Frankrig, leverer hun gang på gang en krimi helt uden for normen.«
****** - Niels Lillelund, Jyllands-Posten
- Autor
- Fred Vargas
- ISBN13
- 9788763837767
- ISBN10
- 8763837767
- Auflage / Jahr
- 2 / 2015
- Verlag
- Rosinante
- Seitenzahl
- 400
- Bindung
- Paperback