Sidste udvej

„Ted McKay stod klar med pistolen for tindingen, da hans dørklokke begyndte at ringe uden stop.”
Rigmanden Ted har den perfekte familie: En henrivende kone og to dejlige døtre. Ingen ville kunne forstå, hvorfor han ville tage sit eget liv. Alligevel sidder han i sit arbejdsværelse med pistolen i hånden.
Da han hører dørklokkens insisterende ringen, er hans første indskydelse at ignorere gæsten ved døren og i stedet trykke på aftrækkeren og ende det hele én gang for alle. Men så får han pludselig øje på et brev. Det er skrevet med hans egen håndskrift, men han husker ikke at have skrevet det: „Åbn døren. Det er din sidste udvej”. Uden for døren står en fremmed mand ved navn Lynch. Ikke nok med at Lynch kender til Teds selvmordsplaner, han giver ham også et fristende tilbud: Lynch har en plan, som vil skåne Teds familie for de altødelæggende konsekvenser, et selvmord ville medføre; men for at opnå dette, må Ted gøre noget til gengæld.
Ted accepterer tilbuddet, men han forestiller sig ikke, at sedlen og Lynchs tilbud blot er begyndelsen på ét langt spil af makabre manipulationer. Nogen har lagt et spor af brødkrummer ud, og Ted samler dem op en for en. Det er en person, som kender Ted bedre end nogen anden; en, som både får ham til at tvivle på sine egne tanker og på folk omkring sig. 
Hvem sidder i kulissen og trækker i trådene? Nogle gange kan vi ikke stole på andre end os selv. Og sommetider kan vi ikke engang det.