Redigeret af Birte Poulsen og Ole Høiris
Med Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Den græsk-romerske verden har i mange henseender dannet grundlag for nutidens samfund - fra sprog, litteratur og filosofi til politiske systemer. Antikken dannede således grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år: kristendommens tolkning af den menneskelige eksistens, den verdslige videnskab baseret på observation, tænkning og logik og retssystemet udviklet ud fra den romerske statsforvaltning.
I 29 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning, kultur og livsformer - fra den græske komedie og kultstatuer i græsk religion over romerske dødsriter og naturretstænkning til Paulus og tidlig bibeltolkning.
Dermed giver bogen indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 år blev globalt dominerende.
- ISBN13
- 9788779347298
- ISBN10
- 8779347290
- Auflage / Jahr
- 1 / 2011
- Verlag
- Aarhus Universitetsforlag
- Seitenzahl
- 540
- Bindung
- Indbundet