URTA

URTA (HUNSÆL) er et langdigt om Gerður Kristnýs tipoldemor, der arbejdede som jordemoder i Nordisland. Men en dag kom hun hjem og fortalte familien, at hun ikke kunne arbejde som jordemoder længere. Hun havde hjulpet en hunsæl med at føde sin unge. Sæler var mystiske væsner, så at en jordemoder havde rørt ved en hunsæl, var uhyggeligt. Det er den historie, Gerður Kristný prøver at forstå med digtet URTA, som betyder hunsæl.

URTA (HUNSÆL) er en kreds af ordknappe og magtfuldt mejslede digte, der står nærmest hugget ind i de islandske basaltklipper. Kristný skriver i forlængelse af edda- og skjaldedigtningen, der hos hende mødes med en modernistisk fortætningskunst af den type, der har kendetegnet islandsk poesi efter 1945. Langdigtet rækker dels bagud gennem 1000 års litteratur, men også 100 år tilbage til digterens formødre, og er på samme tid her, lige nu – en civilisationskritik.

Gerður Kristný har udgivet flere romaner og digtkredse på dansk, bl.a. BLODHINGST (nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris), HESTVIK OG SJÆLEMESSE. URTA (HUNSÆL) er hendes fjerde digtkreds på dansk og oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen.

Bogen er signeret af Gerður Kristný og Erik Skyum-Nielsen.