Digital suverænitet

Digital suverænitet

Djøf Forlag
9788757468663
253,00 kr
Bruttopreis

 

Verden er gået fra regler til rå magt – og den magt udøves i stigende grad digitalt. Danmark og Europa har gjort sig selv effektive, smidige og digitaliserede. Men dermed har vi også gjort os sårbare: Når kritiske digitale tjenester ejes, drives og kontrolleres uden for vores rækkevidde, kan adgang i princippet begrænses med et klik med musen. Suverænitet er ikke et moralsk valg eller en IT-detalje. Det er et strategisk vilkår.

Digital suverænitet giver ledelse og bestyrelse et nyt sprog for afhængighed, handlefrihed og robusthed. Bogen introducerer et digitalt afhængighedstal, der gør leverandørafhængighed synlig og målbar, og en modenhedsmodel i fem niveauer, der viser vejen fra ad hoc-beslutninger til løbende optimering. Med en scenarieanalyse omsættes begreberne til konkret forberedelse: Hvad gør I, hvis vilkår ændres, adgang begrænses, eller geopolitiske chok rammer jeres digitale fundament?

Bogen er skrevet til IT afdelinger, virksomheder og deres bestyrelser – men rummer også et helt kapitel om den offentlige sektor som storforbruger af digitale løsninger og paradokset ved at være mest digital og samtidig mindst suveræn.

Hvis denne bog har én ambition, er det at gøre digital suverænitet til et konkret ledelsesprojekt. Ikke som frygt, men som strategi. Ikke som slogan, men som kapabilitet. Det er bogen til dem, der vil styre afhængighed – før afhængigheden styrer dem.

 

Professor Jan Damsgaard er professor ved Copenhagen Business School (CBS) og en af Danmarks mest markante stemmer i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og geopolitik. Han forsker og underviser i digital transformation, digitale platforme, AI, blockchain og teknologiøkonomi – og rådgiver løbende virksomheder og offentlige aktører om strategiske tech-valg. Med et skarpt blik for, hvordan digitale infrastrukturer skaber afhængighed, magt og lock-in, omsætter han komplekse mekanismer til ledelsesrelevante beslutningsrammer. I denne bog samler han mange års arbejde med digitale markeder og virksomhedsstrategi i en praktisk og kompromisløs analyse af, hvad digital suverænitet betyder – og hvordan den kan styres.

Autor
Jan Damsgaard
ISBN13
9788757468663
ISBN10
8757468664
Auflage / Jahr
1 / 2026
Verlag
Djøf Forlag
Seitenzahl
196
200
Bindung
Hæftet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.