Denne bog er til dig, der arbejder med børn og søger en håndgribelig måde at styrke dit relationsarbejde på. Du finder inspiration til at minimere konfliktsituationer i din praksis, og du vil få skærpet din bevidsthed om, hvilke redskaber du med fordel kan bruge i de forskellige faser af en konflikt.
I den digitale version finder du supplerende materiale i form af videoer og analyseskema.
Videoerne består af en række film, som bliver brugt aktivt i bogen. I filmene kan du se, hvordan pædagogisk personale anvender udviklingsstøttende samspilsprincipper fra Marte Meo-metoden i dagtilbuddet.
En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud kobler som noget særligt Low Arousal-tilgangen til Marte Meo-metoden. Når du først er bekendt med grundtankerne i de to tilgange, har du de bedste forudsætninger for at vende din tænkning på hovedet, sætte dit børnesyn under lup og herved åbne for nye handlemuligheder i forhold til at skabe trivsel i dit arbejde med børnegruppen.
Bogen taler ind i den styrkede pædagogiske læreplans fokus på udvikling af en øget refleksions- og evalueringskultur i dagtilbud. Den indeholder mange små cases, som er baseret på observationer i dagtilbud, og refleksionsspørgsmål, som kan anvendes på stuemøder og personalemøder for at sikre en refleksiv kultur og et fælles fagligt ståsted.
- Autor
- Anja Kristine Hvidberg Olsen;Gitte Mørch Henriksen;Jakob Kjærby Lentz
- ISBN13
- 9788702312560
- ISBN10
- 8702312560
- Auflage / Jahr
- 1 / 2021
- Verlag
- Gyldendal
- Seitenzahl
- 168
- Bindung
- Hæftet