Arkitektur som synlig tale

Arkitektur som synlig tale

IKAROS Press
9788792614032
324,00 kr
Bruttopreis
 

Temaet for Lise Beks nye bog er rumforståelsen i arkitekturen og det historiske skifte, som renaissancen indvarslede: fra en rumopfattelse baseret på symbolets uimodsigelighed til den retoriske figurs overtalelsesstrategi. Et afgørende vendepunkt, som også bliver modernitetens forudsætning.

   Gennem indgående analyser af et omfattende materiale vises, hvordan rumforståelsen udvikler sig fra antikken og frem til nutiden. Renaissancens opgør med de tidligere former for "symbolisering" af verden erstattes af en ny frihed til at vrage den orden, som virkeligheden var blevet indsat i. Med inspiration fra retorikken bliver det nu muligt ved egne midler at skabe eller måske rettere konstruere sig nye ordener, en ny virkelighedsforståelse.    

    Hvordan denne "overtalelsens strategi" praktiseres og kommer til at bane vej for produktion og konstruktion af nye virkelighedsbilleder beskrives ved eksempler hentet fra arkitekturens, byens, havens og de landskabelige omgivelsers udvikling.

   Bogens udgangspunkt er en videreførelse af de undersøgelser af forholdet mellem synsmåde og virkelighedsforståelse, som Lise Bek fremlagde for billedkunstens vedkommende i bogen Reality in the Mirror of Art (2003).

Autor
Lise Bek
ISBN13
9788792614032
Auflage / Jahr
1 / 2010
Verlag
IKAROS Press
Seitenzahl
404
Bindung
Indbundet
Produkt zur Wunschliste hinzugefügt
Product added to compare.